På denne side vil du finde en række artikler om indkøbs-apps til mobiltelefonen.

Nogle gange er det de helt simple og lav-praktiske ting, som er til størst nytte og gavn i hverdagen. Og for rigtig mange vil disse indkøbs-apps virke fuldstændigt overflødige, men en lang række mennesker har opdaget det smarte i at kunne dele og koordinere indkøbslisten med partner, børn, venner osv., så der ikke opstår misforståelser omkrindownload (6)g, hvad der skal købes ind.

Her er der så sikkert en del, som stiller sig undrende overfor, hvad der skulle være så specielt ved en indkøbs-app i forhold til f.eks. bare at bruge sms eller en “to-do”-app, som der også findes rigtig mange af. Forskellen vil vi forsøge at gøre klar her.

Den helt traditionelle indkøbsliste på papir byder ofte på udfordringer i form af bøvl men at holde den opdateret, hvis man da ikke lige har den i lommen hele tiden. Man glemmer den ofte i skyndingen, når man skal ud af døren eller, hvis man lige får tid til at handle på vejen hjem fra arbejde, og en liste, som hænger hjemme på køleskabet, gør ikke meget gavn, når man selv står ude i butikken.

To-do-apps opfylder det formål, at de nemt kan synkroniseres med andre, men hvis man står med en meget lang indkøbsliste, så er den svær at overskue, og man kommer hurtigt til at scrolle op og ned et hav af gange, fordi man ikke kan sortere listen efter de forskellige afdelinger i butikken.

Begge disse problemer undgår man ved at bruge en dedikeret indkøbs-app. Her er listen nem at dele og koordinere samtidig med, at varerne opdeles i kategorier, som man selv kan flytte rundt på, så de passer med afdelingernes placering i butikken.