Hold styr på maden i hjemmet

Lidt i samme boldgade findes der naturligvis også en række app’s til at holde styr på de ting, man rent faktisk allerede HAR i hjemmet. Dermed kan man hurtigt kontrollere, om det er en vare, man har rigeligt af på lager, hvis man falder over et godt tilbud.

Langt de fleste app’s i denne kategori er lavet som en kombination, så man har mulighed for at kombinere listen over allerede indkøbte varer med en indkøbsliste.

Fridge Pal findes i øjeblikket kun på i en engelsk udgave, men i modsætning til de fleste andre app’s skal man her selv indtaste og dermed navngive opbevaringssteder som f.eks. “Køleskab”, “Fryser” osv. Dernæst skal man indtaste varerne og man kan dermed også vælge at navngive dem fuldstændig, som man selv ønsker.

Vi på redaktionen har dog opdaget en tesmartphone-user-1434255489Ywkmmelig irriterende fejl i app’en – når man skal vælge kategori til de enkelte varer, bryder app’en sammen og lukker – noget de hos udvikleren arbejder ihærdigt på at rette. Vi kan altså ikke fortælle noget om selve kategorierne – men vi gætter på, at de er på engelsk. Om de kan ændres manuelt vides ikke.

I Fridge Pal kan man desuden indtaste egne opskrifter eller linke til opskrifter fra f.eks. AllRecipe, Chow eller Google, men man får altså ikke automatisk importeret de enkelte ingredienser – det skal stadig gøres manuelt.

Alt i alt er Fridge Pal en ret tung app at anvende, og så er det temmelig generende, at valget af varekategori får app’en til at lukke.

Mad-liste er en af de øvrige app’s i denne kategori. Her skal du søge på “Mad-liste”, men den installerede app hedder rent faktisk “Cloud-Freezer”. Denne app er på dansk og meget nem at anvende. Hvis man opretter sig som bruger, hvilket er gratis, kan man synkronisere i “skyen”, så man på den måde kan dele listen. Man skal selv indtaste varerne og vælge standard opbevaringssted.

Problemet i denne app er, at det ønskede antal for hver vare til indkøb skal indsættes under noter, og næste gang varen bruges, vil den tage den gamle note med, og man skal derefter rette antallet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *