Hjælp til allergikere

I et tæt samarbejde mellem hudlæge dr.med. og ph.d. Christian Avnstorp, professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, studerende Ole Frydensbjerg fra Copenhagen Business School samt Coop, Matas og Apotekernes amba er der blevet udviklet en app til stor gavn for allergikere og forbrugere med ønsket om at undgå allergifremkaldende stoffer i Danmark. Den er næsten et must for gravide og nybagte forældre.

App’en hedder “AllergyApp”, og den er lavet specielt til kontakt-allergi og kan altså ikke anvendes i forbindelse med fødevareallergi. Den er udviklet i samarbejde med mange af producenterne på området i Danmark, og den arbejder derfor på tværs af alle produkter. Målet med app’en er at gøre hverdagen lettere og øge livskvaliteten hos de enkelte allergiramte forbrugere.download (7)

I denne app starter man med at oprette sin profil og vælger, hvilke stoffer man er allergisk overfor, hvilken hudtype man har, og til sidst kan man vælge, om man kun vil se produkter med en bestemt mærkning som for eksempel “Den Blå Krans”. Derefter kan man enten scanne varekoder i butikkerne og derved få besked, om varen indeholder de stoffer, som man er allergisk overfor. Eller man kan få app’en til at vise produkter, som er sikre og ikke indeholder de valgte stoffer.

Gruppen af udviklere bag “AllergyApp” har desuden et stort samarbejde med producenter indenfor kosmetikbranchen, så forbrugeren dermed også på dette område kan finde sit personlige produktmatch.

Målet er, at forbrugeren skal kunne bruge app’ens scanner i alle butikker, men lige nu er det mest varer fra Brugsen, Fakta, Kvickly, Irma, Apoteket og Matas butikkerne, som er med. Fra begyndelsen indeholdt app’en mere end 3000 produkter, og der kommer hele tiden nye til, da mange producenter er ivrige for at deltage i samarbejdet.

Udvikleren vil også gerne have henvendelser fra forbrugere med ideer til tilføjelser. Find kontaktoplysningerne på app’ens hjemmeside.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *